Nytgribskov: Helsinge skal have ny helhedsplan

2. juli 2020

Det er vores overbevisning, at der behov for nytænkning i den fysiske udformning af Helsinge midtby. Der skal byfortættes, og der skal bo flere mennesker i Helsinge by.

Det siger Nytgribskovs medlemmer i byrådets Udvikling, By og Land-Udvalg - Pernille Søndergaard, Morten Ulrik, Jesper Behresndorff og Morten Klitgaard. De spiller ud med forslag om en ny helhedsplan for Helsinge.

En række projekter er under realisering. Det er blandt andet byggeriet på Møllebakken hvor over 113 lejligheder/rækkehuse står klar til i indflytning i løbet af i år, og de første 21 af 40 ejerboliger på Møllebakken er ligeledes i gang.

 

Der bygges lige nu 21 lejeboliger ved Nytorv og 48 lejligheder er sat i gang ved Vognmarken - overfor Askly- bebyggelsen.

Troldebakkerne og ammendrup

Troldebakkerne i Helsinge nord er ved at blive realiseret, og de første etaper er solgt og byggeri opstartes i indeværende år, og det sker i Ammendrup Bakker hvor der ligeledes arbejdes med et nyt større boligområde., påpeger Nytgribskov-kvartetten.

Alt underbygger strategien om, at få byfortættet Helsinge og få flere mennesker ind i byen.

Dertil kommer udmøntning af budgetaftalen fra sidste år hvor der i forhold til visionen om ‘Helsinge - Danmarks bedste børneby’ blev afsat penge til en legeplads i Gågade. Det er ved at blive realiseret i form af en trafiklegeplads som en del af en samskabelses-proces i Helsinge midtby.

Helhedsplan

Men vi skal videre ved at se på en helhedsplan for Helsinge midtby. Den skal tage udgangspunkt i fremtidens Helsinge.

Hvorvidt den skal indeholde en sivegade eller andet, må være op til de analyser der skal udarbejdes og den beslutningsproces der skal være i samarbejdet mellem politikere, kommunen, erhvervsforeninger, Helsinge-Hallerne, andre foreninger og ikke mindst borgerne i Helsinge.

Nytgribskov-kvartteten vil lægge op til videre drøftelser med vores politiske kolleger i byrådet efter ferien.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com