24. juli 2019

Med en månedlig leje på 4.200 kroner for 17 kvadratmeter, møbleret, bliver de nye studieboliger ved Gribskov Gymnasium blandt de absolut dyreste i landet. Gribskov Kommune lejer areal ud til boligerne og byrådet har i lejekontrakt ellers fastlagt vilkår om leje-niveau.

30 boliger etableres i færdige moduler med to boliger i hver, og de er netop under etablering, så eleverne i Nordatlantisk Gymnasie Klasse, NGK, kan flytte ind 10. august. Boligerne har lige begyndelsen af året været markedsført som del af klasse-prospektet overfor elever i Grønland, Island, Færøerne og lokalt overfor danske elever med den månedlige husleje på 4.200 kroner, plus el og vand.

- Aftalerne omkring boligerne og vilkårene i øvrigt er et anliggende, der har været mellem Gribskov Kommune og arkitekt Bo Benzon, der etablerer boligerne, så vi har ikke været inde over det, siger rektor Kristoffere Høy Sidenius.

Rektor tilføjer, at de fem danske elever har fået valget mellem at leje en af studieboligerne eller bo hjemme. 30 af de 32 elever, der har 1.G-året i Helsinge og slutter af i Grønland, Island, Færøerne, bliver indkvarteres i studieboligerne.

Gribskov Kommune har netop offentliggjort lejeaftalen, der blev underskrevet i marts og 25. juni bekræftet med et tillæg til kontrakten, og det fremgår, at

'Det er en forudsætning for nærværende lejeaftale, at huslejen for studieboligerne skal svare til lejeniveauet for tilsvarende støttede almene studieboliger under hensyntagen til beliggenhed, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand eller tilsvarende regler for almene ungdomsboliger'.

Til sammenligning er lejen i en 40 kvadratmeter bolig i Boligselskabet Nordsjællands byggeri på Møllebakken i Helsinge på 3.400 kroner pr. måned. Ungdomsbolig i studiebyen Roskilde er også væsentligt billigere - og større. Her koster en bolig i hjertet af Roskulde 1.000 kroner mindre.

Tilsvarende containerboliger til studerende i København har også lavere leje.

Privat indkvartering

Studieboligerne er en forudsætning for oprettelsen af klassen på Gribskov Gymnasium. Privat indkvartering har ikke været et tema. Det har vi svært nok ved selv ved helt korte udvekslingsbesøg fra udenlandske elever, siger Kristoffer Høy Sidenius.

Det lader sig delvist gøre, når eleverne flytter til nordatlanten, hvor 2.g i første semester er på Færøerne på Miðnám á Kambsdali og i andet semester i Island på Verzlunarskoli Islands og i 3.g i Grønland på GUX Sisimiut.

En privat indkvartering på Island koster 3.400 kroner og på Færøerne koster privat indkvartering 3.000 kroner, mens et kollegielignende værelse i Grønland koster 2.000 kroner.

Læs også: 30 studieboliger er landet

Læs også: Grønt lys for 30 studieboliger​​

Læs også: Gribvand varsler millionregning

Læs også: Fem lokale og 27 fra Nordatlanten

Læs også: 30 studieboliger 'på klods'

Læs også: Sikrer lån på million til studieboliger

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com