Gribskov: Industrinetværk møder byrådsudvalg

23. august 2018

Erhverv Gribskovs industrinetværk har fået to udvalgsformænd på benene til møde tirsdag 28. august kl. 17-20 i Gribskov Erhvervscenter. Det er Mikkel Andersen fra  Beskæftigelse, industri og ungeuddannelse og Jesper Behrensdorff, Strategi og samskabelse.

- Vi ser frem til at blive klogere på både nutid og fremtid på industri- og beskæftigelsesområdet i Gribskov og håber, siger arrangørerne, der også gerne vil sætte et fingeraftryk på de på på de politiske udspil på de to udvalgsmænds områder.

Der vil helt aktuelt også kunne falde nogle ord om det igangværende budgetarbejde, hvor skatte-forhøjelser kan vise sig at være en nødvendighed for at Gribskov Kommune får mulighed for at investere i vækst og udvikling.

De politiske kort blev blandt på ny måde i foråret, da en ny konstituering gav plads til formandsposter og indflydelse til både de konservative og Dansk Folkeparti sammen med Nytgribskov, Socialdemokratiet og Enhedslisten.

Indspark til langsigtede projekter

Her opstod det helt nye indsatsområde med Strategi og Samskabelse, som netop skal involvere borgere, forenings- og erhvervsliv i tilblivelse af initiativer for fremtiden.

- Her skal industrien på banen med indspark og gode ideer til, hvilke langsigtede projekter, der kan fokuseres på, betoner Industrinetværket.

Mikkel Andersen og hans udvalg har fokus rettet mod industriens vilkår og muligheder - især med henblik på øget beskæftigelse. På mødet vil der blive sat fokus på, om der reeelt mangler arbejdskraft i industrivirksomhederne - eller om det er en myte.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com