1/3

Esrum: Indvier kæmpe-bålshelter ved søen

28. maj 2019

Lørdag 1. juni kl. 11:00 inviterer Esrum Borgerforening til indvielse af et nyt stort bålshelter ved Blå Port, i den nordlige ende af Gribskov ved Esrum Sø. Alle interesserede er velkomne.

I Bålshelteret er der  30 sovepladser, og der er mulighed for at sidde på bænke, rundt om ildstedet midt i shelteret, mens brugerne nyder udsigten over Esrum Sø.  Shelteret ligger på en lille bakke, omkranset af træer, med køer i baghaven. For foden af bakken, er der  en lille sandstrand, hvorfra det er mulig at bade i Esrum Sø.

Partnerskab bag projektet

Der er tale om et partnerskab mellem Esrum Borgerforening og Naturstyrelsen Nordsjælland.

Esrum Borgerforening har finansieret og opført bålshelteret, mens Naturstyrelsen Nordsjælland lægger areal til og etablerer grillsteder m.m.

Bålshelteret er skabt med inddragelse af flere fra lokalsamfundet, herunder Esrums borgere, lokale foreninger, lokale banker, fonde

 

Esrum Borgerforening har skaffet financieringen med støtte fra Friluftsrådet, LOA fonden, Nordea fonden og Peregrinus   

 

Firmaet 'Bålbyg' har i rekordfart opført shelteret.

 

Esrum Borgerforening fører løbende tilsyn med området og har en årlig arbejdsdag på stedet, hvor shelter og omgivelser pudses af. Borgerforeningen kan booke shelteret forud og den lokale skole kan bruge det på faste tider til udeskoleaktiviteter. I den øvrige tid kan bålshelteret bruges af offentligheden.

Shelteret skal bookes forud på udinaturen.dk 

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com