Gilleleje: Inge bliver gift på 100-års-dagen

27. september 2019

Inge Piper runder i dag, fredag 27. september, 100 år, og sammen med Willy Petersen havde hun bestemt, at dagen skulle rumme et helt bestemte element. De ønskede nemlig deres forhold velsignet i Gilleleje Kirke.

 

Sognepræst Ole Buchardt Olesen tog sig af den side af sagen, før parret, der bor på Ellen Marie Hjemmet, i hestevogn tog turen til fest på Restaurant Saseline på Torvet - lige overfor deres hjem.

Borgmester anders Gerner Frost rykkede ud med kommunal hilsen - både til 100 års fødselaren og parret på den højtidelige dag - sammen med tidligere borgmester Jannich Petersen. De var inviteret af Ellen Mariehjemmet til begivenheden.

 

Både Inge Piper og Willy Petersen har haft en stor del af deres virke i Græsted-Gilleleje Kommune. Willy Petersen har blandt andet også være aktiv som medlem af byrådet i 70'erne for Socialdemokratiet. IngePiper var i lang årrække sekretær på Nellerupgårdskolen - og i øvrigt medlem af Venstre.

1/2

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com