1/1

Gribskov: Inspiration til et rigt seniorliv

5. november 2019

Gribskov Kommune ellers traditionelle Ældremesse skifter i år navn til Seniorfestival, hvor der inviteres til at få inspiration til et rigt seniorliv med fællesskab og aktivitet. Festivalen holdes i Kulturhavn Gilleleje torsdag 28. november fra kl. 10-14.

Her kan borgerne som tidligere år møde en masse foreninger, fællesskaber, klubber og virksomheder, der hver på sin måde kan sætte kulør på hverdagen.

I de to biografsale vil der under hele festivalen være nyttige oplæg og underholdende foredrag: ”Det er blandt andet 'Livet som Seenager – du topper efter 60+' ved John Hansen og skuespilleren Tommy Kenter, der fortæller om et spændende og omtumlet liv både udenfor og på scenen.

Dagen igennem vil der være gratis kaffe, te og kage, og der er mulighed for at købe frokost.

Festivalen åbnes kl. 10.00 af Birgit Roswall, formand for udvalget for Ældre, Social og Sundhed.
 

Vi ser frem til en spændende festival, hvor det nye navn også signalerer nye indslag samtidigt med, at der holdes fast i mange af de kendte ting, siger Birgit Roswall.

Udvalget var egentlig på vej til at udskyde ældremessen, da der viste sig en mulighed, hvor frivilligkoordinatoren påtog sig ansvaret for at afvikle festivalen i et samarbejde med Gilleleje Bibliotek.

Alle er velkomne, og der er gratis adgang.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com