Helsinge: Intet Cirkus Kanutski i år

27. juni 2020

Hele Helsinges - og Gribskovs - Cirkus Kanutski kommer ikke til at skabe stemning og fest for de mange børn og unge samt publikum i alle aldre i det store cirkustelt i år. Det er sædvanligvis det store afslutningsbrag på sommerferie-aktiviteterne.

Det er aflyst som følge af Corona-reglerne, der ganske vist er blevet lempet, men alligevel gør det umuligt at gennemføre lejr for de mange artister og medvirkende samt frivillige - og i sidste ende ikke kan rumme et stort publikum.

Efter snart 50 år med Cirkus Kanutski uafbrudt i Helsinge, står Gribskov Ungdomsskole dermed med aflysning af årets store cirkus-oplevelse.

 

Det kan ikke lade sig gøre at gennemføre i år. Et par hundrede børn og unge skulle indkvarteres, bespises og øve sammen. Dertil kommer så også det skal være forsvarlige rammer for publikum.

 

Det er en umulig opgave for os, så nu ser alle frem mod Cirkus Kanutski i 2021-udgave, siger ungdomsskoleleder Mikael Lieberkind.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com