Helsinge: IT-ambassadører vender tilbage

16. juli 2019

IT-ambassadørerne vender tilbage på Helsinge Bibliotek, når ferien er overstået. Det bliver fra 6. august hver tirsdag kl. 15.30-17.00 og de er klar til at hjælpe alle med udfordringer og spørgsmål omkring smartphone, tablet og computer, de forskellige selv-betjenings-løsninger på gribskov.dk og borger.dk

Det foregår i Datastuen på Helsinge Bibliotek. Alle interesserede er velkomne, og de opfodres til at medbringe egen tablet eller bærbar computer.

Alle, der eventuelt har fået nyt udstyr, som det er svært at komme i gang med, kan aftale at komme for eksempel kl. 14 en tirsdag, så der er mulighed for, at få en times tid med en-til-en hjælp, inden den offentlige åbningstid, hvor alle kommunens borgere er velkomne.

Det er også muligt at rette henvendelse til IT-ambassadør, Ole Gran-Jacobsen på email: info@gran.dk

eller IT-ambassadør, Niels Sørensen på email: niels.sorensen@outlook.com 

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com