Gilleleje: Jan F. forlader skibsmæglerfirma

3. januar 2020

En stor epoke er afsluttet kort før årsskiftet efter næsten 60 år, da Jan Ferdinandsen har valgt at gå på pension fra skibsmæglerfirmaet N. B. Ferdinandsen og Sønner A/S, som fuldt ud nu er overdraget til Benn Ferdinandsen. 

76-årige Jan Ferdinandsen trådte ind i mæglerfirmaet, der var grundlagt i 1943 af hans forældre, Niels Børge og Kathrine Ferdinandsen, i august 1961 som 18-årig.

Firmaet fik kontor på Hovedgaden i Gilleleje, og det blev landsdækkende. I oktober 1982 startede Benn Ferdinandsen i firmaet, 17 år gammel.

 

N.B. Ferdinandsen og Sønner begyndte også at virke udenfor Danmark - på Færøerne og Grønland samt i Sydsverige. I 2003 flyttede firmaet ind i nye lokaler på Gilleleje Havn. Der er etableret satellitkontorer i Hvide Sande, Hanstholm, Hirtshals og senest i Skagen samt fast kontor i Nexø.

Familiefirmaet fortsætter med næste generation, da Benn og Liselotte Ferdinandsens søn, Andreas, er blevet medarbejder. Han er også indtrådt som medlem af bestyrelsen.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com