Gilleleje: Kierkegaard om kærlighed og dens vildveje

Det er en vidende Kierkegaard-forsker, som ved et fredagsforedrag 31. januar kl. 19.00 vil udfolde emnet ’Kierkegaard om kærlighed – en hjælp i kærlighedens vildveje’. Lektor Jakob Valdemar Olsen, som til dagligt både underviser på Dansk Bibel-Institut og er sognepræst ved Emdrup Kirke i København, har i mange år forsket i centrale emner i Søren Kierkegaards tro og tænkning.

 

Han har udgivet flere bøger om netop kærlighedsbegrebet hos Kierkegaard. Han har i tillæg også skrevet afhandling om den danske eksistensfilosof i forbindelse med sine studier på Cambridge University i England. Jakob Valdemar Olsen vil i foredraget guide og udfolde kærlighedens skikkelser og tegn hos Kierkegaard. Nogen bedre guide til emnet findes næppe.

Foredraget er arrangeret af Luthersk Mission i Gilleleje. Det afholdes i Luthersk Mission på Vesterbrogade 22 i Gilleleje. Der vil være mulighed for stille spørgsmål og debattere aftenens foredrag under kaffen.

 

Alle interesserede er velkomne. Deltagelse er gratis.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com