7. august 2019

Kulturhavn Gilleleje inviterer publikum til at få en 'Wonder Experience', når der lørdag 10. august kl. 20.00 åbnes til Mezzaninen med en forrygende funky koncert med Wonder Brazz.

Tag danseskoene frem og kom ud på gulvet, eller sæt dig til rette i salen og nyd rytmiske arrangementer, der sidder lige, hvor de skal, opofordrer arrangørerne.


Wonder Brazz leverer en saftig blanding af New Orleans Roots, World Music og Funk giver en helt særlig vibe, der tiltaler publikum i alle aldre, nationaliteter og kulturer, både hardcore jazzfans og alle, der aldrig kunne finde på at lytte til jazz.

 

Sang, en tight hornsektion, trommer, percussion og hammondorgel er ingredienserne i Wonder Brazz magiske gryde. Tilsæt masser af interaktion med publikum, et udadvendt og let tilgængeligt mix af jazz, soul, boogaloo og New Orleans 2nd line, og så er opskriften givet på en uforglemmelig aften i selskab med 6 fremragende musikere.

Der er entré  på 175 kroner. Billetter købes på  www.gillelejebio.dk

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com