Helsinge: Klar til 24 boliger i 'Troldebakkerne'

25. februar 2020

Seks kædehuse med fire boliger i hver bliver første del af byggeriet i Troldebakkerne, hvor Gribskov Kommune har solgt den første klynge til DT Group A/S fra Greve. Den endelige boligstørrelse og dispositionsplan er nu lagt frem i en lokalplan, som Udvikling, By og Land-Udvalget har på bordet.

 

Byggeriet skal i gang, når der foreligger godkendt lokalplan - og alle boliger skal bygges i et forløb, fremgår det af købsaftalen. Køberen har lagt én million kroner for byggeretten på 4.000 kvadratmeter - en mulighed der dog ikke udnyttes fuldt ud med det planlagte byggeri.

Der bliver boliger i to og tre plan. Det bliver i alt 12 gavlboliger på hver 136 kvadratmeter, seks midterboliger på hver 132 kvadratmeter - alle i to plan - samt seks midterboliger på hver 200 kvadratmeter i tre plan. Der hører udhus på tre kvadratmeter til alle boliger.

DT Group A/S er et nystiftet selskab og det ejes af  Allan Aastrup, der også er ejer af Real Mæglerne Aastrup & Nielsen ApS i Hedehusene.

Læs også: Første 24 boliger i Troldebakkerne

Læs også: Åbner for ti parcelhuse i Troldebakkerne

Læs også: Laugøs trinbræt til Troldebakkerne

Læs også: Hul på på salget i Troldebakkerne

1/1

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com