1/2

Gilleleje: Klassisk pianist igen i Musikcafé

24. september 2019

Når Gilleleje Gamle Posthus slår dørene op for Posthusets Musikcafé søndag, 6. oktober kl. 14-16, bliver det til gensyn med en klassisk pianist, Dominik Wizjan, som efter sin første optræden i den daværende Pyramidens Musikcafé har slået sit navn fast også udenfor landets grænser.

 

Dominik Wizjan er en meget lovende, ung klassisk pianist, har har besøgt os to gange tidligere, og er allerede godt kendt for sit flotte virtuose spil på de store scener rundt i Europa, fremhæver Kaj Rafn, der er formand for Posthusets Musikcafé.

Program for 6. oktober er efter det velkendte og populære koncept. Kl.14.00-14.55 lægger vi ud med et 'syng sammen-arrangement', og efter kaffepausen spiller Dominik Wizjan i husets flygelstue kl. 15.15-16.00.

Der er entre på 50 kroner, inklusiv kaffe og kage. 

 

Gribskov Kommunes Kulturråd har støttet arrangementet med 1.000 kroner.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com