1/1

Gribskov: Kommunaldirektør er udpeget

14. december 2018  

Sascha Volmer Sørensen er udpeget som ny kommunaldirektør i Gribskov Kommune. Det besluttede Byrådet på et ekstraordinært møde fredag morgen.

Efter to måneder som konstitueret kommunaldirektør er Sascha Volmer Sørensen blevet fastansat i stillingen. Det har et enigt ansættelsesudvalg, økonomiudvalg og byråd besluttet.

 

Den ny kommunaldirektør har virket i ti år i Gribskov Kommune og har gjort hurtig karriere i det seneste år, idet hun først blevøkonomichef og direktør - og konstitueret i jobbet, da Holger Spangsberg Kristiansen blev opsagt for to måneder siden.

Et samlet byråd besluttede i efteråret en budgetaftale, der rækker ud i fremtiden. En aftale der beskriver, at Byrådet vil samle sig om færre fokusområder til glæde for borgere og virksomheder. Til at løfte denne opgave besluttede Byrådet at søge en ny kommunaldirektør, der kunne skabe engagement og retning sammen med vores dygtige medarbejdere. Da vi begyndte denne proces, var vi enige om, at disse kræfter skulle findes eksternt, siger borgmester Anders Gerner Frost.

Har haft kompetencerne internt

Det er blevet tydeligt, at vi selv har haft kompetencerne internt. Vi har oplevet en tydelig og handlekraftig direktion bestående af Sascha Volmer Sørensen og Mikkel Damgaards. Der er sat mange skibe i søen og det har været gjort på de helt rigtige tidspunkter. Samtidig kan vi mærke, at organisationen blomstrer og viser stor opbakning. Derfor har vi haft en dialog om, at det reelt var en mulighed med intern rekruttering i lyset af de gode resultater, Sascha Volmer Sørensen har vist som konstitueret kommunaldirektør, konstaterer Anders Gerner Frost. 

Et stærkt ansøgerfelt
Der var et stærkt ansøgerfelt på i alt 26 ansøgere til stillingen. Borgmesteren forklarer, at Byrådet har valgt den stærkeste af disse kandidater.

 

Sascha Volmer Sørensen har gennem ti år i kommunen vist sin dygtighed, flid og evnen til at agere i en kompleks organisation, slår han fast.

Skal være Danmarks bedste arbejdsplads

Sascha Vomer Sørensenfortæller, at hun er stolt over at blive valgt til at stå i spidsen for at gøre Gribskov til Danmarks bedste arbejdsplads:

Det er en dagsorden, jeg i den grad understøtter og vil gøre alt for, at vi sammen gør til virkelighed. De 10 år jeg har været i Gribskov Kommune har givet mig en viden om og tro på, at vi har et kæmpe potentiale i vores organisation og kommune med dygtige medarbejdere og ledere, der sammen med vores borgere og virksomheder kan indfri ambitionerne om at gøre Gribskov til et attraktivt sted at bo, leve og være i, siger hun.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com