Gribskov: Skærer igennem - konservative mister poster

7. februar 2020

De konservatives beslutning om at træde ud af konstitueringsaftalen i Gribskov Byråd, får hurtigt konsekvenser i forhold til de topposter, partiet har i byrådets udvalg. Der skæres allerede igennem i udvalg for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi i møde tirsdag 18. februar,  hvor Nytgribskov og udvalgsformand Morten Ulrik lægger op til valg af ny næstformand i stedet for Jesper Behrensdorff.

'I lyset af, at Det Konservative Folkeparti forlod konstitueringsaftalen, anmoder Nytgribskov udvalget om at tage stilling til, hvem der skal varetage næstformandsposten', fremgår det af dagsordenen.

Behrensdorff har i øjeblikket orlov fra byrådsarbejdet og er afløst i udvalget af Lars Nielsen, som stod til også at få næstformandsposten.

Udsvalgets øvrige medlemmer er Pia Foght, A, Mikkel Andersen, A, Pernille Søndergaard , Brian Lyck Jørgensen, Jørgen Simonsen, Kim Valentin, V, og  partiløse Betina Sølve.

Udvalget tager selv stilling til valg af formand og næstformand, men hvis det følger udvalgsformandens forslag om ny næstformand, kan det ligne en post til en af socialdemokraterne. Brian Lyck og Dansk Folkeparti, har ligeledes forladt konstitueringen, så han er ikke inde i billedet, ligesom han i øvrigt står til at moste sin næstformandspost i Udvikling, By og Land-Udvalget.

De konservative har også formandspost i udvalget for Strategi og Samskabelse, hvor Trine Egetved er formand. Her er Pia Foght, A, næstformand og kan stå til at tage formandsposten.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com