1/1

Græsted: Kører badetog fra Hillerød til Tisvildeleje

20. august 2018

Nordsjællands veterantog genopliver de gamle, populære badetog fra Hillerød til Tisvildeleje. Tag med en dejlig tur til den smukke strand ved Tisvildeleje. De to første afgange var søndag, og der køres igen søndag 26. august fra Hillerød Station med stop undervejs i Helsinge.

Mange bedsteforældre kan med glæde fortælle om de berømte badetog fra København til Tisvildeleje.

Nu tilbyder Veterantoget muligheden for at opleve lidt af romantikken fra dengang, hvor et badetog var højdepunktet for en lille dreng eller lille pige. Godt nok køres turen ikke helt fra København men i stedet fra Hillerød.

- Vi garanterer dog, at oplevelsen er helt på højde med de oprindelige badetog, for turen køres med damplokomotiv og vogne fra dengang dine bedsteforældre selv var børn.

Hop derfor ombord sammen med familien og sæt kursen mod Tisvildeleje, hvor en af Danmarks smukkeste strande venter, opfordrer Nordsjællands Veterantog.

 

Badetogene var populære og der var specielle tog fra de Københavnske stationer, som det fremgår af  Gribskovbanens sommerkøreplan 1960

Der er afgang fra Hillerød Station kl. 09.47 og kl. 13.47. Der er også mulighed for påstigning i Helsinge. 10.07 og kl. 14.07. Der køres retur fra Tisvildeleje Station kl. 11.35 og kl. 15.35.En returbillet koster 120 kroner og en enkeltbillet 80 kroner. Børn under 12 år kører med for halv pris – og børn under tre år gratis.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com