Græsted: Kulturen sættes på skinner

24. juni 2019

Nordsjællands Veterantog er igen i år med til at markere 'Kultur-på-skinner', og i anledning af arrangementet, som løber i perioden lørdag 29. juni til lørdag 31. august. vil der være åbent-hus på Græsted Station lørdag 29. juni kl. 10.00–16.00, og der er kørsel til både Gilleleje og Mårum med veterantogene. 

Åbent-hus på Græsted Station vil have fokus på det gamle håndværk og vi håber derfor, at Græsted Station summer af liv mens de arbejdende værksteder viser klasse-håndværk for både lokomotiver og vogne.

I forbindelse med arrangementet vil Nordsjællands Veterantog fremvise den ny-renoverede vogn, B27, som næsten er klar til drift. Vognen vil være åben for publikum som ved selvsyn kan se, hvor smukt en vogn kan blive, når kun de bedste håndværk forandrer en vogn fra vrag til perle. Vognen forventes sat i ordinær drift i løbet af sommeren i forbindelse med søndagstogene på Hornbækbanen.

 

Gæster, som har lyst til en tur med Veterantoget, kan komme på en lille tur mellem Græsted og Mårum eller mellem Græsted og Gilleleje. Der også være mulighed for at se vores flotte damplokomotiv Sj 1307 komme brusende gennem stationen i forbindelse med et privat selskab, ligesom øvrige lokomotiver og vogne vil være åbent for publikum.


Billetter til toget købes på Græsted Station eller om bord på toget. Billetprisen er 50 kroneruanset alder. Adgang til stationen er gratis.

Veterantog fra Græsted mod Gilleleje og retur afgår kl. 11.29 og er retur kl. 12.06 - og veterantog fra Græsted mod Mårum og retur afgår kl. 13.27 og er retur kl. 14.07.

1/2

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com