1/1

Gilleleje: Kulturhavnen opruster med flere frivillige

14. september 2018

Kulturhavn Gilleleje er efter åbningen i december 2016 blevet en kendt og skattet ramme for både underholdning, hygge, middagsselskaber og inspirerende kunstneriske oplevelser. Lige i omegnen af én million gæster har været igennem bibliotek og kulturhavnens arrangementer - og det kræve mange frivillige kræfter, så nu oprustes med at søge flere frivillige.

 

For Kulturhavnen omfatter af Gilleleje Bibliotek, Gilleleje Bio, Restaurant Bolværket, Mezzaninen, Kulturbroen og Galleriet.  De mange kulturaktiviteter drives udelukkende af engagerede frivillige.

 

Som frivillig i kulturhavnen er du med til at give borgere og turister i Gilleleje gode oplevelser hele året. Din tid og dit engagement har stor betydning for, at kulturhavnen er et attraktivt kulturmødested.

 

Alle interesserede kan blive en del af det team, der sætter nye spændende arrangementer på benene.  Der tilbydes et aktivt miljø med højt til loftet og hvor du har mulighed for at være kreativ og komme i spil inden for det fagområde, der inspirerer dig mest.

Kulturhavn Gilleleje beskriver 'profilen' på de frivillige således:

  • Har lyst til at gøre en forskel for Gilleleje, Kulturhavnen og dine mange nye kolleger 

  • Har ideer og initiativ og kan få noget til at ske

  • Holder humøret højt selv om der er travlt

  • Kan motiveres af samarbejdet med de andre og det at lykkes med et projekt

  • Kan engagere sig 3-4 timer om ugen og ind i mellem give den en skalle, når til større events.

De frivillige får til gengæld:

  • Et godt og bredt netværk i lokalmiljøet, hvor mange kompetencer og personligheder mødes

  • Viden om sammenspillet mellem mange fagområder, og koordinering af disse

  • Et CV, der både illustrerer hjerte i frivilligt arbejde og forståelse for det brede samspil

  • Erfaring med de mange facetter i et kulturhus og kan beriges derved

  • Te, kaffe, klap på skulderen, grin, kram og liv i Gilleleje

 

Der er lejlighed til at tale med Kulturhavnens nuværende frivillige på Kulturaftenen lørdag 15. september kl. 16-22. Det er informationsstand i foyeren, hvor der er mere info, ligesom der er lejlighed til at møde den ansvarlige tovholder for det område, der kan være interesseret i at arbejde med.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com