16. juni 2019

Gribskovs anden Kunsttriennale løber af stablen lørdag 22. juni og vil præge landskab, byer og kulturinstitutioner tre måneder frem. Det er kommet i stand, selv om ønske-budgettet på 2.670.000 kroner er skrumper ind til 1.495.000 kroner. Gribskov Kommune bidrager med 450.000 kroner.

Kunsthus Uden Mure har igen solid opbakning fra fonde og sponsorer. Største bidragyder - efter Gribskov Kommune - er Spar Nord Fonden, der har doneret 250.000 kroner. Statens Kunstfond leverer 220.000 kroner samt yderligere 5.000 kroner til triennalen.

 

Der ere tre bidrag på hver 100.000 kroner. Det er fra Knud Højgaards Fond, Aage og Johanne Louise Handsens Fond, samt Kirsten og Frits Frederiksens Fond.

De øvrige bidragydere er: Toyota Fonden med 30.000 kroner, Marie og Victor Haagen-Müllers Fond med 25.000 kroner, Foghts Fond med 50.000 kroner, Axel Muusfeldts Fond med 50.000  kroner, Nordisk Kulturfond med 25.000 kroner, der er særligt øremærket til Art Camp. Desuden er der overført 29.000 kroner fra projektet 'Hvem er min landsby'.

Kulturinstitutionerne betaler indskud på 60.000 kroner til triennalen.

De væsentligste udgiftsposter er 200.000 kroner til kunstnerkurator, 380.000 kroner til honorarer til de 19 kunstnere, 160.000 kroner til PR, herunder trykning af guide, plakater og skilte samt PR-ansvarlig, samt 380.000 kroner til produktion af værker.

Læs også: Kunsttriennale åbner over ti timer

1/1

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com