Gribskov: Lederpris til sejler med stort klubhjerte

4. marts 2020

Gribskov Kommunes Idrætslederpris 2019 er onsdag aften tildelt Steen Billenstein fra Gilleleje Sejlklub, hvor han gennem lang årrække har vist et stort klubhjerte - og har altid været dage været en leder, som skaber en samlingskraft for mennesker, der ønsker at lære noget inden for sejlsport. Det blev fastslået ved prisoverrækkelsen i Gribskov Kultursal, hvor 250 klubledere og udøvere var samlet til årets idrætsfest.

Billenstein er valgt blandt to indstillede kandidatdater, og han har været et omdrejningspunktet med et enestående engagement. Han kom til Gilleleje Sejlklub fra Rungsted Sejlklub. Han er mangeårig leder af sejlerskolen i Gilleleje Sejlklub. Netop sejlerskolen er hans 'barn'.

Gennem sit lange liv med blandt andet sejlads på verdenshavene i sejlbåd har han opnået en erfaring, som han formidler på en helt unik facon til nuværende og nye sejlere.

Sikkerhed ombord og til søs

Billenstein lærer eleverne om sikkerhed ombord og til søs, navigation, sejlskibets indretning og manøvrering i praksis. Desuden har han lavet praktiske indslag og beskrivelser om blandt andet knob og indsejling til de svenske nabohavne, som kan findes på digitale platforme. 

 

Steen Billenstein er et kæmpe aktiv for Gilleleje Sejlklub, idet han også hele tiden formår at få nye medlemmer til klubben gennem sejlerskolen, og man ser ofte, at sejlerskoleelever efterfølgende køber deres egen sejlbåd til glæde for foreningslivet i sejlklubben.

Han har gennem tiden undervist op mod 800 elever, så de har opnået teoretisk duelighedsbevis. Desuden har han været foregangsmand for, at sejlerskolen de seneste år har tilbudt videregående uddannelser, som giver ret til at føre større sejlskibe på de store verdenshave.

Læs også: Bueskytte 'Årets fund'

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com