Mårum: Lennart Weber om 'Geniet fra Nellerød

1. september 2019

Forfatter Lennart Weber udgav tidligere i år bog 'Geniet fra Nellerød'om snedker Jens Poul Andersen, kaldet 'Nellerødmanden', der var en dygtig håndværker og opfinder, der i 70 år levede i Nellerød. Tirsdag 3. september kl. 19.00 fortæller forfatteren næremere om ham i Mårum Forsamlingshus.

Jens Poul Andersen fremstillede cykler, violiner, møbler og kameraer. J.P. Andersen var og er verdensberømt for sit håndværk.

Lennart Weber, har gravet dybt i Nellerødmandens historie og udkom i slutningen af marts med bogen 'Geniet fra Nellerød'. I forbindelse med research til bogen, dukkede et utal af hidtil ukendte fotografier op. Der er fundet møbler, en violin samt 111 af de meget fine kameraer og filmoptagere, som Jens Poul Andersen byggede i 1865-1935.

Efter bogens udgivelse er der dukket flere spændende nye ting op. Foredraget tager udgangspunkt i bogen og her vil Lennart også fortælle mere om de nye spændende ting, som er dukket op.

 

Der er entré på 50 kroner. Prisen er inklusiv kaffe og kage. Øl og vand kan købes i baren. Tilmelding på mail til maarumforsamlingshus@live.dk

1/1

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com