1/1

Helsinge: Lørdagsmusik mede 'Agnes Trio'

7. marts 2019

Lørdag 16. marts kl. 11-13  inviterer Helsinge Bibliotek atter til Lørdagsmusik i Foyeren. Denne gang er det med den unge Agnes Trio, der spiller covernumre og egne kompositioner i akustisk og jazzet stil.

Lørdagsmusik i Foyeren er ved at være en fast tradition på biblioteket, der tiltrækker både en trofast lytterskare, men også nye lyttere fra gang til gang. Den afslappede ramme, hvor man kan sidde og nyde en kop kaffe, mens man lytter til musikken, eller blot stoppe op et kort øjeblik, appellerer til publikum.

 

Lørdagens musiknavn er Agnes Trio, der tidligere har medvirket ved et lørdagsmusikarrangement. Trioens musikalske kunnen og sympatiske optræden kalder på et genbesøg.

Gruppen består af Agnes, sang, Nichlas, guitar, og Tobias, bas. De har skabt deres helt egne unikke og personlige lyd med Agnes smukke sang i forgrunden. Konstellationen er utraditionel: en klassisk guitarist, en rytmisk kontrabassist og en sjælfuld sangerinde.


Det skaber et helt enestående smukt klangbillede, som skal opleves, fremhæver arrangørerne.

 

Agnes Trio spiller to gange  45 minutter. Koncerten finder sted i bibliotekets foyer. Alle er velkomne; der er gratis adgang.

 

Forårets sidste Lørdagsmusik i Foyeren finder sted lørdag 6. april, hvor man kan møde det rytmiske kor Beanilicious, der synger spændende arrangementer af danske kvindelige kunstnere.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com