1/1

1/1

1/1

 'MAD TIL ALLE' I TOFTEBO 

Fødevarefællesskabet 'Mad til alle', der på én gang tager hånd om madspild og sikrer sunde fødevarer til et stort antal familier hver uge, er nu faldet helt til i lokaler i Toftebo i Esbønderup.

 

'Mad til alle' startede for snart tre år siden i en sidefløj i det tidligere Jobcenter i Stæremosen i Gilleleje, men da Gribskov Kommuner for nogle måneder solgte ejendommen, kunne foreningen, medarbejderne og de mange frivillige have stået på gaden fra 1. oktober.

 

Det var en sej kamp for at få fundet nye, egnede lokaler, men heldigvis viste der sig mulighed for i hvert fald i de næste tre år i plejecenter Toftebo, som Gribskov Kommune er ved at rømme, siger Susan Kjeldgaard, der er næstformand i bestyrelsen.

 

Hun fandt særlig lydhørhed for at få en sikker fremtid for 'Mad til alle' hos Jannich Petersen, der var med til at finde opbakning hos alle i byrådet for løsningen i Toftebo, da det ellers så sort ud.

 

Derfor glædede hun sig mandag sammen med bestyrelses-formand, initiativtager og daglig leder Benedicte Meyer Jørgensen over sat kunne vise de nye lokaliteter frem for ham.

 

FANTASTISK ARBEJDE

Det er virkelig et godt arbejde, bestyrelse, ledere, medarbejdere og de frivillige står for. Det sætter fokus på og løser en del af det alt for store madspild, der ellers ville være i supermarkeder, producenter og andre, der bidrager til, at 'Mad til alle' kan få produkter ind til til at lave måltidskasser til økonomisk trængte familier, fremhæver Jannich Petersen.

 

Vi har altid haft stærkt fokus på arbejdet i 'Mad til alle', og jeg glæder mig over, at vi i fællesskab har kunnet løse det.

 

Det skal heller ikke glemmes, at daværende borgmester Kim Valentin via sin position i Tryg Fonden medvirkede til at skaffe op mod en million kroner til projektet, tilføjer han.

 

FØDEVARER DONERES

Maden doneres af fødevareproducenter og fødevarebutikker og fødevaregrossister. Det der før var de krumme agurker, dobbelte rodfrugter, nedfaldsfrugt og andre salgsvarer, der ikke kunne nå forbrugerne inden sidste salgsdag, bliver nu til en kasse sunde fødevarer til brug i medlemmernes egen husholdning.

 

Det bliver hver uge til omkring 250 fødevarekasser. 'Mad til alle' inviterer også til madlavningskurser for flygtninge, der ønsker at lære de danske råvarer bedre at kende.

1/3

1/3

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com