1/1

Flagdag: Højtideligheden tilbage til Gilleleje

15. august 2018

Gribskov Kommune deltager i markeringen af Flagdag en for Danmarks udsendte onsdag 5. september. Det er tredje gang - og højtidligheden vender tilbage til Gilleleje efter afstikker i 2017 til pladsen ved Gribskov Rådhus og Rådhussalen.

Højtidligeheden starter ved 5. maj-stenen ved Gilleleje Havn kl. 09.30. Tidspunktet er valgt, så man har mulighed for også at deltage i markeringen iKøbenhavn. Der vil der være kransenedlæggelse ved 5. maj-stenen og et minuts stilhed for at mindes både de fysisk og psykisk sårede og faldne.

Borgmester anders Gerner Frost står for velkomst og en kort tale ved 5. maj-stenen, hvor der bliver ét minuts stilhed, og en trompetist spiller i 'I skovens dybe stille ro' og afslutter med fanfare.

Gribskov Kommune byder efterfølgende på brunch og hyggeligt samvær og veteraner vil stå for en ceremoni med medaljeoverrækkelse til deres børn.

Tilmelding til højtideligheden er nødvendig og skal ske via gribskov.nemtilmeld.dk senest 30. august.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com