1/3

Gilleleje: Minde om frihedskampen må ikke gå tabt

5. maj 2019

Mindet om befrielsen 5. maj 1945 og den forudgående frihedskamp må ikke gå tabt for de nye generationer. Derfor skal der værnes om den tradition, der er forbundet med lys i vinduerne og taknemmelighed overfor de mange, der også gav deres liv i kampen.

 

Det siger tidligere borgmester Jan Ferdinandsen, der søndag deltog i ceremonien, da Hjemmeværns-distrikt Nordsjælland markerede 74 års-dagen for befrielsen med kransenedlæggelse ved 5. maj-stenen ved Gilleleje Havn.

- Der har desværre ikke været fuldstændig fokus på det fra Gribskov Kommunes side, så det et par gange ikke har stået højt nok på kalenderen denne dag, betoner Ferdinandsen, der selv har været udsendt som FN-soldat i konflikt-områder i Mellemøsten.

Hjemmeværnsdistrikt Nordsjælland mødte med en styrke på ti hjemmeværns-soldater med den nye distriktschef, Kim Willum,  i spidsen.

Der har været tradition for, at borgmestrene har medvirket med tale ved mindestenen. ikke tale ved mindestenen. Borgmester Anders Gerner Frost, der holdt tale i fjor, medvirkede ikke denne gang,

Min opfordring skal være, at både kommune og hjemmeværnsdistriktet også i fremtiden markerer 5. maj i Gilleleje - med særlig fokus på 2020, når det er 75-året for Befrielsen, opfordrer Ferdinandsen.

Der har været årelang tradition for kransenedlæggelsen ved 5. maj-stenen, der blev rejst ved ti-året for befrielsen i 1955. Det har været de lokale hjemmeværnskompagnier, der har holdt det i hævd - de to seneste år ved Hjemmeværnsdistrikt Nordsjælland.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com