1/1

Søborg: Mødt af mistillid efter fyring af leder

21. september 2019

Fyring af den mangeårige leder på Søborg Privatskole, Lars Willer, og uro er nu blevet hverdag for over 250 elever og forældregruppen. En nyvalgt bestyrelse valgte for nogle uger siden at opsige Lars Willer, og en gruppe af forældre ønsker nu at få vedtaget mistillid til bestyrelsen, når der holdes ekstraordinær generalforsamling - eventuelt med henblik på at få lederen genindsat.

- Vi valgte at opsige Lars Willer, idet vi ikke havde tillid til, at han kunne stoppe den elevafgang, skolen har været ramt af over længere tid - og et deraf følgende yderligere pres på skolens økonomi, siger Jan Nielsen, der trådte til som bestyrelsesformand i Foreningen Søborg Privatskole og Skovbørnehave, og dermed afløste Willy Lorentzen.

Jan Nielsen ønsker ikke at knytte yderligere kommentarer til sitationen men bekræfter, at en kreds af forældre har ønsket at få indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med henblik på at få udtryk mistillid til bestyrelsen. Dette møde holdes tirsdag 1. oktober.

Lars Willer har været tæt forbundet med Søborg Privatskole, der blev oprettet i 1976 i den tidligere kommunale skole, som Græsted-Gilleleje Kommune havde nedlagt. Han kom til skolen i 1996 som viceinspektør og i 2001 blev kan skoleleder.

Han har dermed også været i spidsen for en stærk udvikling på skolen, hvor nybyggeri og modernisering har sat stærkt præg på skolen - men dermed også spændt økonomien hårdt op. Privatskolen driver også skovbørnehave, der ligger ved Skovskolen i Nødebo.

Skolen har elever i 0. klasse til 9. klasse.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com