1/1

Møgfald til præstesøn i Det Hvide Hus

16. september 2019

De pårørende svigter i betydelig grad de ældre blandt andet på plejehjemmene, viser aktuelle og tidligere analyser. Vi har nok alle nogle specielle følelser, når vi i 2019 hører noget præsidentielt fra Det Hvide Hus, men en præstesøn i USA fik engang kulsort samvittighed efter et besøg dér.

 

Af tidligere redaktør Tage Bechmann, Gilleleje, og tidigere Melby-præst Poul Erik Bechmann

 

Analyser og undersøgelser angående ældresvigt har ofte beskæmmende resultater. Mange får aldrig besøg derhjemme eller på plejehjemmene af de pårørende. Eksperter fastslår, at ældresvigt skaber både depression og ensomhed. De ældre mangler den værdifulde støtte fra de personer, der kender dem bedst. 

Bring ham omgående til mig!

Da Abraham Lincoln var præsident i USA (1861-1865), fik en ung præstesøn et chok. Han var hospitalskirurg nær Washington. På vej til en patient blev han en dag standset af en officer, der ville arrestere ham. Lægen protesterede:

 

'De har fået fat i den forkerte!' – NEJ! Op af lommen halede officeren en arrestordre: 'Bring omgående Jason Wilkins til mig – underskrevet Abraham Lincoln'.

Præstesøn i Det hvide Hus

I Det Hvide Hus kom lægen i krydsforhør hos præsidenten: 'Hvad har De af familie?' – Kun min mor. 'Sig mig, unge mand, hvordan har Deres mor det?'

- Jamen, hvorfor… jeg ved det ikke.

Lincoln tordnede: 'De ved det ikke… Er hun levende eller død?'

Jason: 'Jeg ved det ikke. For at være helt ærlig, så har jeg forsømt at skrive…'.

Lincoln hamrede en knytnæve i bordet: 'Jeg fik et brev fra hende. Hun tror, De er død, og bød mig opspore Deres grav … var hun en god mor?'

Lægen: Min mor er den bedste kvinde, der nogensinde har levet.

Lincoln: 'Ser man det, men De synes åbenbart ikke, der er grund til at vise hende taknemlighed?'

- Tåbe! Sølle pjok!

Da Lincoln hørte, at lægen var søn af et fattigt præstepar, der måtte sælge hjemmets kæreste effekter for at skaffe penge til hans lægestudier, gav han Jason et gebommerligt møgfald:

'Stakkels tåbe, sølle pjok. Sæt Dem ved mit skrivebord og skriv til Deres mor. Jeg skal nok få brevet videresendt til Deres mor. For fremtiden skriver De til Deres mor én gang om ugen. Hvis jeg igen bliver nødt til at tilrettevise Dem i denne sag, vil De blive stillet for en krigsret!'

En hund glemmer aldrig

Præsidenten gik fra barskhed til mildhed, da han afrundede Jasons visit i Det Hvide Hus: 'Min dreng, der er ingen finere dyd i denne verden end det at vise taknemlighed. Man kan ikke gå rundt med noget mere usselt i sit hjerte end utaknemlighed. Selv en hund glemmer ikke et mildt ord eller et kødben'.

At blive sammenlignet med en hund til dennes fordel var en uforglemmelig afskedssalut. Lægen forlod Det Hvide Hus med SORT samvittighed. Han glemte aldrig siden at vise taknemlighed over for sin gamle mor. 

 

Lincoln har vist os alle vejen til aldrig at glemme vore (for-) ældre. Både de tidligere undersøgelser - bl.a. foranlediget af den uundværlige organisation Ældre Sagen - samt de helt aktuelle kan være med til, at vi også i 2019 sætter fokus på dem, vi har aller mest grund til at vise taknemlighed.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com