1/2

Esrum: Natur og historie i skøn forening

17. maj 2019

Der bliver 'Natur og historie i skøn forening', når Esrum Kloster og Møllegård inviterer til pilgrimsvandring torsdag 23. maj kl. 17-20.


Det bliver en guidet pilgrimstur i landskabet omkring klosteret, hvor der gøres små stop undervejs og fortæller om Esrums pilgrimshistorie, og arrangørerne sørger for lidt mad og drikke undervejs.

Der bliver lejlighed til at opleve Nationalpark Kongernes Nordsjælland i en helt særlig aftenvandring. Turen, der er 10 km lang, går forbi Esrum Sø, Gribskov og små historiske spots, der alle rummer en særlig kulturarv. Vandringen er en intim oplevelse, hvor man sammen med sine medgæster og Esrum Klosters formidler kan fordybe sig i naturen og få små fortællinger undervejs.

 

Ro og refleksion

Der bliver tid til lidt ro og refleksion undervejs, hvor man opfordres til at gå i stilhed. På et særligt udvalgt spot kan man sidde og nyde udsigten, samtidig med at benene får en pause og maven får lidt at styrke sig på.

 

Den historiske pilgrim overfor den moderne pilgrim

 

Alle veje udgår fra Esrum! Det gjorde de i middelalderen, hvor Esrum sendte mange munke på pilgrimsfærd. Den tradition har Esrum Kloster bevaret, og området fungerer i dag som Nordsjællands pilgrims- og vandrecentrum. Undervejs på turen reflekteres der over, hvordan historien har indflydelse på, hvordan man vandre i dag.


Turen koster 225 kroner, inklusiv en let madpakke og vand til turen. Tilmelding HER

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com