Håndbold: NH rammer liga-bunden

23. december 2018  

Kampene i håndbold-ligaen er blevet et spil på de sidste sekunder. Det ramte igen Nordsjælland Håndbold, da Århus Håndbold scorede sejrsmål fem sekunder før tid. Da TMS Ringsted samtidigt udlignede lige så sent mod Sønderjyske er NH nu sendt helt i bund i ligaen, hvor der nu er jule- og VM-pause indtil 1. februar.

Alt tydede på et enkelt NH-point mod et stærkt Århus Håndbold, der dog kom til Frederiksborg Centret i en sygdomssvækket og afbudsramt udgave. NH udlignede til28-28 15 sekunder før tid, men ovenpå en timeout scorede århusianerne til 29-28 med fem sekunder igen.


Johan Meklenborg viste atter sin store værdi for NH med 10 scoringer, heraf 5 på straffe, Jesper Dahl og Lasse Uth scoredew hver 4, Dan Beck Hansen 3, Tobias Jørgensen, Carl-Emil Haunstrup og Aku Kreutzmann hver 2 og Nicolas Lundbye 1.


941 tilskuere oplevede kampen.

1/5

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com

Dan Beck-Hansen slider sig igennem Århus-forsvaret.