NØDRÅB FRA KLOSTER 

Esrum Kloster er økonomisk hårdt presset. Oven i langvarig lukning som følge af renovering af klosteret, er det nu endt midst i Corona-krisen. På den baggrund lyder nu et nødråd om støtte:

Ligesom alle andre kulturinstitutioner, er vi hårdt ramt af coronakrisen. Vi vil derfor blive noget så taknemmelige, hvis du vil give en skilling. Du kan også bare sende os en tanke, og dele opslaget på facebook-siden. Så er du med til at hjælpe os gennem denne mærkelige tid, skriver klosteret.

 

Der kan støttes på flere måder:

Overfør et valgfrit beløb via MobilePay til 262477. Skriv 'donation privat', hvis du er privatperson og 'donation virk.', hvis du er en virksomhed.

 

- Overfør et valgfrit beløb via bank. Reg. nr. 3163, Kontonr. 3545174898. Skriv 'donationprivat' eller 'donation virk'.

 

- Køb en 'luksus entrébillet' i vores butik. Prisen er minimum 100 kromer, men har du lyst til at sætte prisen op til et valgfrit beløb, klager vi ikke. Med dig hjem får du et fint 'postkort', der fungerer som entrébillet, som du enten kan give som gave eller beholde selv. Billetten kan indløses i 2020 og 2021.

 

- Køb en helt almindelig entrébillet på www.esrum.dk 

Frem til 10. maj får du rabat. Billetten gælder hele resten af 2020.

 ÅBNER OGSÅ SØNDAGE 

Klosterbutikken, der fortsat er på Esrum Møllegård, udvider åbningstiden, så der er adgang også på søndage kl. 12-16. De øvrige dage, torsdag-lørdag er der ligeledes åbent kl. 12-16.

Dermed kan turen til de smukke omgivelser ved kloster og møllegård forsødes med brug for is, saft eller klosterøl. Der er også mange andre fristelser på hylderne:

Ægte klosterprodukter

Du finder et bredt udvalg af Esrums egne klosterprodukter som øl, brændevin, honning, middelaldersennep og meget andet. Der er også et stort udvalg af de verdensberømte trappistøl, og der er også hentet lækre varer hjem fra europæiske klostre - blandt andet kastanjecreme, pomeranssyltetøj og hindbærgelé.

Lokale kvalitetsprodukter

På hylderne findes også lokale kvalitets-produkter – økologisk øl,  saft, vin,  karameller og meget andet.

Fad og trug

Foruden alle de herlige spiselige varer, kan du også få middelalderinspirerede non-food-varer, som træfade og lammeskind, sværd, pilekurve, uld, plakater og meget andet.

Bøger

På hylderne er  også Esrum Kloster Mølle-gårds egne publikationer  og bøger om cistercienserordenen og livet i middelalderen. Desuden er der historiske bøger om lægeurter og kogekunst, foruden mange nye kogebøger om syltning, konservering og meget andet.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com