Håndbold: Nordsjælland er presset helt i bund

8. december 2019

Nordsjælland Håndbolds situation som bundprop i håndboldligaen er forværret dramatisk i weekenden - uden at holdet  overhovedet var på banen. NH er blevet presset helt i hund i ligaen efter sejr til Lemvig-Thyborøn på 27-24 hjemme mod Skjern Håndbold. Dermed er vestjyderne fem points foran NH, der dog kan rette op på det igen ved at vinde tirsdag i Aarhus.

 

Her skal Nordsjælland Håndbold søge at få revanche for nederlaget på 27-28 på hjemmebane mod aarhusianerne - men frem for alt for at få de to hårdt tiltrængte points.

 

NH har seks tilbageværende hjemmekampe, og heraf spilles de fire i den nye Hillerød Arena, Royal Stage. Den første saf dem bliver lørdag 14. december kl. 15.00. 

 

Der bliver yderligere én kamp inden håndbold-herrerne holder pause i anledning af EM. Lørdag 21. december skal NH forsøge at indtage ‘Skansen’ i Sønderborg, hvor SønderjyskeE tager imod. 

 

Efter EM-pausen genoptages ligaen for Nordsjælland Håndbolds vedkommende med knald-eller-fald kamp mod Lemvig-Thyborøn. Det bliver tirsdag 28. januar i Hillerød Arena. Det er det eneste hold, NH hidtil har taget points mod i sæsonen.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com