1/2

1/2

 FLOT ÅBNING AF BALLETSKOLE 

Balletmester Nikolaj Hübbe fra Det Kongelige Teater klippede det røde bånd og borgmester Anders Gerner Frost bød velkommen til Gribskov Kommune, da Nordkystens Balletskole søndag officielt åbnede i lokaler i Kulturhavn Gilleleje.

Balletskolens kan samle børn fra hele Nordkysten, når den nu slår dørene op for den første sæson. Den er startet på initiativ af Julie Valentin, der er tidligere danser ved Det Kongelige Teater.

Hun startede på balletskolen på Det Kongelige Teater som 11-årig og fik et liv fyldt med dans, magi og eventyr. I 2011 blev jeg pensioneret efter næsten 20 år som balletdanser, og har siden hen lagt sin lid til at videreformidle balletten.

Vil formidle danseglæde

- I 2019 flyttede jeg og sin mand med vores to små børn til Smidstrup, og vi er faldet pladask for lokalområdet og dets borgere.

 

- Med mine mange års erfaring som balletdanser på Det Kongelige Teater og syv år som underviser ved en privat balletskole, ser jeg frem til at dele ud af min kunnen.

Jeg ser frem til at dele ud af sin store danseglæde, og vi er en balletskole for børn og voksne i alle aldre, hvor danseglæden står øverst på programmet.

Vores mål er at alle elever går fra ballettimen med rank ryk og et smil på læben. Træningen har en styrkende effekt på vores holding og selvtilliden vokser hver gang vi mestrer noget nyt, fortæller Julie Valentin.

To store forestillinger

Balletskolen får to store årlige forestillinger, hvor børnene får lov at mærke glæden ved at stå på en scene. I december afholdes en juleballet med en handling og fine kostumer.

I juni afsluttes sæsonen hvert år med en diplomoverrækkelse hvor holdene hver især fremviser det de har lært og hver elev modtager et diplom som tegn på at de har gennemført sæsonen.

Holly Dorger, der er solodanser ved Det Kongelige Teater gav flot prøve på ballet, når det er allersmukkest - til glæde for de mange børn og voksne ved åbningen af balletskolen.

1/3

1/2

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com