Naturens Dag: Oplevelser i Ramløse, Vejby og Helsinge

5. september 2019

Engagerede frivillige i Gribskov Kommune står bag tre arrangementer på Naturens Dag, søndag  8. september. Der er blandt andet spændende aktiviteter ved Ramløse Havn, skønne gåture ved Vejby, og så kan alle lære De Grønne Pigespejdere at kende ved Gadekæret i Helsinge.

Naturens Dag holdes hvert år for familier anden søndag i september og for skoler og institutioner i ugen op til. Formålet med Naturens Dag er at få børn og børnefamilier ud i naturen og give dem inspiration til at komme mere ud hele året.

Ramløse Havn fuld af aktiviteter
I Gribskov Kommune står engagerede lokale fra de frivillige foreninger andet på bag en hel stribe aktiviteter på Ramløse Havn. Her kan man blandt andet sejle i kølbåd og med turbåden Frederikke.

 

Børn og voksne kan også undersøge livet i vandet, bygge insekthoteller og prøve lerdue og meget mere. Det sker fra klokken 10 til 14 og man kan købe mad og drikke på stedet.

Pigespejderne kl. 10-12 i Helsinge
På Naturens dag kan du også møde De Grønne Pigespejdere. De står klar ved Gadekæret i Helsinge, hvor de bager snobrød og fortæller om, hvad de laver til dagligt. Tilbuddet er for piger i alderen 7-11, men spejderne har planer om at udvide med både ældre og yngre grupper på sigt.

Vandretur på Kløverstierne i Vejby
Er man mere til en vandretur i den skønne natur, så er det tredje arrangement på Naturens Dag en oplagt mulighed. Det begynder ved Vejby Gadekær ved kløverpælen klokken 13, hvor fire tovholdere står klar til at tage de interesserede med ud på de fire forskellige ruter på alt fra 2,5 til 12 kilometer. Hver gruppe afslutter sin rute med kaffe- og kagebord i Idrætshuset på Sportsvej.

1/1

5. september 2019 

MÆRKER NATUREN I NØDEBO

Søndag 8. september kl. 10-15 inviteres deri traditionen tro til Naturens Dag. Årets tema er ’mærk naturen’, og på Skovskolen i Nødebo kan børn og voksne mærke på planter, lindebast, lave insekthoteller og meget mere.

Mærk dine ømme fødder, når du vandrer på de lange pilgrimsruter. Mærk historiens vingesus, når du hører om den gamle parforce-historie; eller mærk forskellen på bladene fra skovens træer. Lad næsen og smagsløgene komme på arbejde og mærk hvordan det føles, når du hjælper bier og andre insekter med overvintringsmuligheder, opfordrer arrangørerne. Læs mere HER

1/1

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com