Ramløse: Oplevelsestur med Frederikke

31. juli 2019

Der bliver igen i sommer lejlighed til oplevelsesture på Arresø med M/S Frederikke, der sejler ud på Danmarks største sø fra Ramløse Bådehavn hver søndag.

Sommerens sidste tur bliver søndag 4. august med afgang kl. 12.00.  Turene koster 75 kroner og 30 kroner for børn på 4-11 år.  Der er ture til og med søndag 4. august.

M/S Frederikke er Arresøens ukronede dronning. Den smukke gamle træbåd har plads til op til 50 personer. Frederikke sejler fra Arresødal ved Frederiksværk og lægger også gerne til ved den lille Auderød Havn på Arrenæs samt i Ramløse Bådehavn.

Udover de ordinære sejlture på hverdage og i weekender har Frederikke specielle tema sejlture henover sommeren og efteråret. Disse ture er med et historisk og kulturelt indhold. Her kan blandt andet nævnes Nattergaleturen pinsemorgen samt Sankt Hans turen om aftenen og den sidste tur på året er Løvfaldsturen.

Ved store børnegrupper er man selv forpligtet til at medbringe redningsveste. Det er ikke tilladt at medtage hunde på 'Frederikke.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com