Græsted: Personalet vender tilbage til BLIK

2. januar 2020

BLIK Græsted Bibliotek var nær lukning som folkebibliotek for halvandet år siden ved byrådets budgetforhandlinger for 2019. Men det mundede ud i, at biblioteket kunne bestå - dog uden personalebetjening. Men nu vender personalet tilbage fra mandag 6. januar som start på omvæltningerne, der nu er med 'samling' af BLIK og Gribskov Arkiv.

Gribskov Kommune er ved at gøre klar til renoveringer og nyindretning i og omkring bibliotek og lokalarkiv, og som optakt til det bliver der igen personalebetjening fire fugens dage. 

Det bliver hver mandag med åbningstid kl. 09.00-13.00. Onsdag er der personale kl. 09.00-13.00 og torsdag kl. 14.00-18.00. Fredag er der åbningstid med personale kl. 09.00-13.00.

 

BLIK Græsted Bibliotek er et integreret skole og folkebibliotek og fungerer som 'Åbent Bibliotek'. Det betyder, at alle borgere, der er fyldt 16 år, kan lukke sig ind ved hjælp af sundhedskort og pinkode.

 

Biblioteket har åbent alle dage året rundt fra kl. 08.00-22.00 men nu for børn og voksne også mulighed for hjælp til de deres søgen efter bøger og andre materialer.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com