1/1

Gribskov: Politisk super-onsdag i Græsted

24. februar 2020

Der er lagt op til 'politisk super-onsdag' i Græsted, når de to borgmester-bærende partier i Gribskov Byråd - Nytgribskov og Venstre - holder generalforsamlinger onsdag 26. februar.  Nytgribskovs møde er kl. 17.00 på Græsted Kro, og kl. 19.00 åbner Venstre sit møde i Gribskovhallen - først med generalforsamling, hvor der er lagt op til formandsskifte, idet Christina Lund  står til at afløse Torben Dencker. Efterfølgende er der valg af borgmester-kandidat.

Nytgribskov vil sætte ekstra fokus på en del af det politiske arbejde, nemlig styrkelsen af lokalsamfundene. Det sker med uddeling af en nystiftet Hæderspris, der gives til en borger, som har gjort noget særligt for at samle et lokalsamfund i Gribskov Kommune. 

I Venstre er formandsskiftet blevet aktuelt, idet Torben Dencker, der trådte til som formand, da Bjarne Pedersen valgte at melde sig ud af partiforeningen i Gribskov i kølvandet på uroen omkring Lars Løkke Rasmussens formandskab. Pedersen er siden - på opfordring fra Lars Løkke Rasmsusen vendte tilbage som menigt medlem.

- Jeg har ikke haft nogen ambition om at fortsætte længere på formandsposten, og med vores næstformand, Christina Lund, har vi en meget kompetent kandidat, der samtidig signalerer et generationsskifte, siger Torben Dencker.

Der er fire kandidater i spil til posten som spidskandidat - og borgmesterkandidat. Det er to af de siddende byrådsmedlemmer, Bent Hansen og Natasha Enetoft, samt tidligere byrådsmedlem og stedfortræder til byrådet, Michael Bruun, og Peter Agerbo, der i en årrække har virker i Venstre lokale organisation.,

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com