1/1
Positive vinde over Gribskov

23. september 2020

Der blæser positive vinde over Gribskov Kommune. Det fastslår borgmester Anders Gerner Frost ovenpå, at fem partier med 20 af 23 medlemmer af byrådet bag sig onsdag blev enige om at fastholde den to-årige budgetaftale, der for et år siden blev indgået af hele byrådet.

 

Dermed kan arbejdet med at udvikle kommunen positivt fortsætte, tilføjer borgmesteren, der fortsætter:

 

Jeg vil gerne takke mine kollegaer i byrådet for, at vi endnu engang beviser i denne valgperiode, at vi sammen tør udvikle vores kommune, med nye boliger, veje, cykelstier, rundkørsler mm.

 

GRAVEMASKINER DUKKER OP

Desuden er det meget positivt at vi de næste år vil se gravemaskiner over hele kommunen. Vi udvikler vores kommune og fremtidssikrer derved for vores borgere og vores erhvervsliv, derudover sikrer vi også vores kommunes økonomi.

 

Flere nye skatteborgere i kommunen skal sikre en endnu bedre service i vores kærneopgaver på børne- social og ældreområdet, men også i foreningslivet, med idræt og kultur mm.

 

Alle i byrådet ønsker en endnu bedre velfærd, og en endnu bedre kommune. Vi er godt på vej, inden for de rammer vi nu engang har, vi udvikler os og er samtidig økonomisk ansvarlige, udtaler Anders Gerner Frost.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com