Lokalsamfundet i Annisse har med KFUM-spejderne i spidsen fredag modtaget prisen som vinder af 'Lokaldysten 2022'. Med hæderen følger 7.000 kroner - og Annisse-fællesskabet har lagt fire andre deltagere klart bag sig.

Annisse-spejderne modtager førstepræmie og 7.000 kroner fra projektleder i DGI Nordsjælland, Amalie Kastoft-Christensen.
Det er Søborg, der i forbindelse med præmieoverrækkelsen ved Frivillig Fredag i BLIK Græsted Bibliotek har modtaget andenprisen på 5.000 kroner, mens de tre øvrige deltagere, Vejby, der modtog 3.000 kroner, samt Græsted og Helsinge, dere hver kunne vende hjem med 1.000 kroner.
I foråret dystede fem lokalsamfund om at blive det mest aktive lokalområde i Gribskov Kommune. For at kunne kalde sig det mest aktive lokalområde og vinder af Lokaldysten, drejede konkurrencen sig om at borgerne skulle tilbagelægge så mange kilometer som muligt i løbet af de to timer, som Lokaldysten varede ved at gå, løbe eller cykle på de til arrangementet planlagte ruter.
Efter mange måneders ventetid blev vinderne endelig kåret til Frivillig Fredag i Græsted. Blandt de dystende lokalområder var Annisse, Græsted, Helsinge, Vejby og Søborg.
Arrangørforeningen bag Lokaldysten i Annisse var KFUM Spejderne i Annisse, som har modtaget en præmiecheck på 7.000 kroner.
Der blev tilbagelagt 1.196,53 km til Lokaldysten i Annisse. Det svarer til, at hver indbygger i sognet har tilbagelagt 0,51 km. i løbet af den kølige, men solrige forårsaften, Lokaldysten fandt sted ved Bjørnehøjskolen i Annisse.
I alt er der i Lokaldysten blevet tilbagelagt 2.826,9 km - enten til fods eller på cykel – stærkt af jer alle, der var med i Annisse, Søborg, Vejby, Helsinge og Græsted!
Lokaldysten blev arrangeret af Gribskov Går Sammen, der er et samarbejde mellem DGI Nordsjælland og Gribskov Kommune, i stærkt samarbejde med KFUM Spejderne i Annisse, Søborg SGI, Søborg Bylaug, Vejby IF, Græsted Borgerforening, HSI og Helsinge Lokalråd.