Helsinge Bibliotek åbner igen for kunstudstilling tirsdag 2. maj. Det bliver med 'Zivas fantastiske og farverige verden'. Udstillingen kan ses til udgangen af juni.

Biblioteket har inviteret endnu en lokal kunstnersjæl inden for døren til glæde for bibliotekets mange brugere. Denne gang er det Ziva Ovesen der fylder udstillingsvæggen med sin farverige og fantasifulde kunst.
Ziva Ovesen er en kunstner, hvis største inspiration er hendes rejser og hendes liv i mange forskellige lande. Hendes globale erfaring har sat sit præg på hendes kunst. Farverne i hendes kunst er smukke og livlige og giver et indtryk af distance og intimitet på samme tid. Hun arbejder med mange forskellige materialer og udtryk: keramik, malerier og skulpturer. Ziva Ovesen har studeret på The Corcoran Schoolof Art I Washington D.C, USA samt på kunsthåndværkerskolen i Danmark. Hun debuterede på K.S 91 Kunstner Sommerudstilling.