Dronningmølle Borgerforening har de seneste fire år været konkret anledning til, at kulturen er kommet til Dronningmølle; ved at skabe, opbygge og fylde det tidligere supermarked med muligheder for alle gæster, besøgende og lokale borgere.

Fredag har det ført med sig, at borgerforeningens ildsjæle bag projektet har modtaget årets kulturpris fra Gribskov Kommune, da der blev fejret frivillig fredag i BLIK Græsted Bibliotek.
Der følger diplom og 5.000 kroner med prisen.
I medborgerhuset har været musikarrangementer, spiseevents, loppemarkeder, højtidsarrangementer, historiske foredrag, løbende indsamling af viden om Dronning Sophie og samarbejder med hele det lokale erhvervsliv samt meget andet.
På alle måder har Borgerforeningen og samtlige frivillige båret en udvikling, som vi sjældent ser i Gribskov eller i det hele taget. Gribskov har i Dronningmølle Borgerforening fået et mønstereksempel på, hvordan små lokalsamfund - uden skole eller andre institutioner med stærk sammenhængskraft - kan vokse sig levende og skabe nyt liv, fremgik det af motiveringen af pristildelingen.