Kalenderbøger med 24 kapitler

26. november 2020

Selv om november er lang, er der en ting der går hurtigt, og det er udlånet af kalenderbøger i Gribskov Biblioteker i Gilleleje, Græsted og Helsinge.


Alle, der gerne vil læse en herlig, varm og hyggelig kalenderbog højt for familien i julemåneden, kan have den hjemme til 1. december.

Kalenderbøger er kendetegnet ved at de har 24 kapitler, et til hver dag op til juleaften. Og ligesom julekalendere på tv kan de samle hele familien om en spændende fortælling. Ofte er der nogen der skal reddes eller noget der skal ordnes, for at det overhovedet bliver jul, så der er altså ikke kun hygge og sjov, men også spænding og uventede begivenheder.

Det kan være, at der er en yndlings kalenderbog fra egen barndom? Biblioteket har mange af de gode, gamle klassikere endnu. Eller måske ledes der efter noget helt nyt, en kommende klassiker for dine børn, og noget der minder mere om den hverdag de kender?


- Så har vi heldigvis også det, fremhæver Gribskov Biblioteker. Der henvises til en række spændende bøger her: https://www.gribskovbib.dk/nyheder/alle/kalenderboeger-til-den-1-december.

0 views0 comments

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com