Idrætten og fællesskabet i Søborg står foran et stort jubilæumsår, når Søborg SGI fejrer, at det er 150 år siden nogle driftige borgere stiftede en skytteforening i Søborg. Flere jubilæums-aktiviteter er planlagt - med optakt søndag 17. juli kl. 10-16 med det store kræmmermarked.

Der dækkes op til stor jubilæumsfest i forsamlingshuset 17. september.
Skytteforeninger væltede frem over det ganske land, da det efter nederlaget i den slesvigske krig i 1864 skulle sikres, at de danske mænd lærte at skyde og være i form.
Overalt i Danmark blev der stiftet skytteforeninger, der havde til formål at lære mændene at ramme og træne dem til kamp. Alle disse foreninger danner grundlag for det foreningsdanmark, som vi kender i dag, og dermed også vores egen idrætsforening. 150 år, fortæller Flemming Carlslund Larsen, der er en del af formandskabet i Søborg SGI.
Det skal fejres, og erfor vil der også være en række aktiviteter i foråret og over sommeren, som står i Jubilæets tegn, tilføjer han.
Søborg har allerede deltaget i Landsbydysten, hvor Søborg Sogn kæmpede mod fire andre sogne i Gribskov Kommune at at få børn og voksne til at tilbagelægges flest kilometer til fods eller på cykel.
Søndag 17. juli holdes stort Jubilæums-Kræmmermarked. 13. august holdes den årlige byfest, og det hele rundes af 17. september med en gigantisk Jubilæumsfest i forsamlingshuset.