Lokalhistorisk Forening for Helsinge og Omegn inviterer på byvandring søndag 24. september kl. 14.00. Det er med start i Gadekærsparken, og Willy Larsen fortæller og viser vej.

Den smukke mindemur i Gadekærsparken i Helsinge by blev rejst i 1956 til Christiern Pedersens minde. Han stod for den første danske oversættelse af Bibelen - 1550. Christiern Pedersens værk forefindes i kopi i Helsinge Kirke. Den store sprogreformator døde i Helsinge efter 10 års ophold i 1554.
Deltagerne samles ved Mindemuren ved Gadekæret, hvor Willy Larsen vil fortælle om Gadekærsparken og den daværende 'Genforeningsplads', hvorefter turen går via Torvet og 'Møllebakken' til Frederiksborgvej.
Wolly Larsen vil levere mange spændende fortællinger om bygningher, virksomheder og personer.
Alle er velkomne, og det er gratis at være med.