1/3

Gribskov: Poul Nyrup til 'Frivillig fredag'

23. august 2018

Der er en prominent gæst på besøg, når Gribskov Kommune holder Frivillig Fredag 28. september. Det er tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Han er stærkt engageret i socialt arbejde, og han vil blandt andet vil fortælle om sit store engagement i foreningen Headspace.

Frivillig Fredag er for alle, der gør en frivillig indsats i Gribskov Kommune, hvad enten det er på idræt, kultur eller det sociale område. Det bliver en stor festaften for frivilligheden - også med med uddeling af ikke færre end tre priser: Frivilligprisen, Kulturprisen og Seniorprisen.

Frivilligfesten er kl. 17-20 i Gribskov Kultursal i Helsinge. Flere end 200 er tilmeldt.

Tilmelding til festen sker på gribskov.nemtilmeld.dk senest tirsdag 25. september.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com