1/1

Søborg: Privatskole har fået garanti for drift

4. november 2019

Søborg Privatskole og Skovbørnehave har opbakning fra skolens pengeinstitut, så skoledriften er sikret. Det understreger viceskoleleder Nina Skydsgaard overfor Gribskov Byråds børneudvalg, der bekymret har kigget ind i, hvordan fremtiden kunne tegne sig for privatskolen.

Privatskolerne er ikke børneudvalgets ansvar, men en usikker fremtid for skolen, kunne betyde, at Gribskov Kommunes pludselig kunne stå med 150 elever - primært i Gilbjergskolen og Gribskolens distrikter.

Men viceskolelederen beroliger i korrespondence med Center for Børn og unge i Gribskov Kommune, og der henvises til opbakning fra banken.

Det er Andelskassen Fælleskassen, der for nylig er kommet til som nyt pengeinstitut for Søborg Privatskole. Der er samtidigt kommet nyt realkreditinstitut. Det er LR Realkredit, der har et pant på 11.200.000 kroner. Desuden er der tinglyst et ejerpantebrev på fire millioner kroner, der er til sikkerhed for skolens kredit i pengeinstituttet.

Ejendommen er vurderet til 13.900.000 kroner.

Læs også: Elevflugten er stoppet i Søborg

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com