
Tisvildeleje: Radio Lejet i luften
13. juli 2020
Radio Lejet, der er Musik i Lejets sommertilbud til Tisvilde og hele Nordsjælland som erstatning for festivalen. Den skulle være åbnet senere i ugen, men i stedet præsenteres borgere, sommer-gæster, røverhistorier og begivenheder i radioen.
Den er mandag braget igennem - også med landsdækkende opmærksom med flere indslag fra Tisvildeleje i TV2 News.
Radio Lejet er gået i luften mandag og sender til og med søndag 19. juli på FM 99,0 eller der kan lyttes med online på www.musikilejet.dk/radio-lejet
Dagene er spækket med spændende live-programmer fra Tisvildeleje, og lytterne kan godt glæde til uforudsigelig og helt lokal Tisvilderadio, fremhæver MIL.
Alle, der ellers ville brænde inde med en god historie, når der sendes live, kan ringe ind på telefon 61 10 12 02 for at del deres allersjoveste, mest spændende eller bedst fortalte i Radio Lejet, så lyt godt efter, når vores værter efterspørger din særlige historie, tilføjer Radio Lejet.