1/1

1/5

 UDVIDET OG UDSMYKKET 

ultikunstner Anna Weinreich kunne fredag sætte sin Instagram-signatur 'rigpaavin' på tre ugers arbejde, hvor hun som drivkraft og kreativ sjæl har haft unge fra Ungdoms-huset Remisen i Gilleleje i sving med at udsmykke skater-området og den indtil nu helt grå hal på pladsen.

 

Denne sommer har hun nemlig atter blikket mod lokalmiljøet, hvor hun har samarbejdet med Ungdomshuset Remisen i Gilleleje. Projektets formål har været at udsmykke og udvide huset i dets eksisterende forstand blandt med et par lounge-områder.

 

Idéen har været at samskabe noget mere familiært for alle, der bruger huset, i det ellers mere rå stations miljø i området foran Remisen. Samtidig skal projektet også gøre Remisen mere iøjenfaldende for forbi-passerende.

 

Projektet har været en del af Gribskov Kommunes ferieaktiviteter, og ved ferniseringen var der også kommunal opmærksomhed med borgmester anders Gerner Frost, og formandskabet i Børn, Unge og Familie-Udvalget, Natasha Enetoft og Morten Klitgaard i spidsen

 

Vejen som kunstner

Anna Weinreich, 22, er en ung kunstner fra oplandet omkring Helsinge, Nellerød. Efter hun fik sin studenterhue på Gribskov Gymnasium i sommeren 2017, valgte hun at gå freelance vejen som kunstner.

 

Det er en virkelighed, der bærer præg af frihed og kreativitet men også en stor portion selvdisciplin, når det kommer til at finde projekter. Hun har tegnet og malet i mange år, men som selvlært kunstner tager hun stregerne videre fra papiret ud i virkeligheden.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com