
Gribskov: Sælger 'Jobcenter' i Gilleleje
2. juni 2020
Efter flere års salgsarbejde er det lykkedes Gribskov Kommune at finde køber til det tidligere jobcenter, Stæremosen 57 i Gilleleje. Ejendommen er solgt til murermester Simon Mauritzen, Gilleleje.
Han arbejder med forskellige anvendelsesmuligheder for ejendommen, der blandt andet kan få en fremtid med indretning af lagerrum for mindre håndværker-virksomheder.
Gribskov Kommune har haft ejendommen, der har været i stærk forfald i en årrække, i udvid i flere omgange, og den er nu afhændet til højstbydende for 1.500.000 kroner.
Gribskov Kommune har gennem årene arbejdet med forskellige udnyttelses-muligheder for ejendommen, der blev ledig, da jobcenteret lukkedes og blev samlet i Helsinge. blandt andet var der en 'Vækstfabrik' under udvikling med forskellige erhvervs-aktiviteter, men det lykkedes ikke at få det i gang.
Derfor har ejendommen i lang tid været på kommunens salgsliste.