SÆTTER ADVOKAT  PÅ MAD-KONKURS 

Sagen om konkursen i Københavns Madhus, der har kostet Spisekammer Gribskov, Halsnæs Spisekammer og Smag på Nordsjælland tilsammen 700.000 kroner, får nu et efterspil over konkursboets kurator.

 

Gribskov Kommune har lige over 300.000 kroner til gode i Gribskov Spisekammer og Spisekammer Halsnæs. Det hænger sammen med en mellemfinansiering til arbejdet med mad-fyrtårne. Pengene kommer dog ikke ud fra konkursramte Københavns Madhus, der har administreret projektet.

Kurator har meddelt, at der ikke er noget at udbetale og har afsluttet boet - men nu vil Gribskovs politikere og administration sætte advokat på sagen.

 

Advokatfirmaet Horten skal dog ikke ikke forfølge spisekamrene - men sætte ind for at få omstødt afgørelsen i konkursboet, så pengene kan komme til udbetaling alligevel.

Også Smag på Nordsjælland har fået besked fra kurator om, at der ikke er penge i bot og dermed mistes over 225.000 kroner. 

 

- Vi læner os op af, at Gribskov Kommune nu vil investere i advokatbistand. Det rækker vores midler ikke til - men vi ser frem til, at kommunens advokat kan opnå noget, siger  formand Torben Bo Toft Christensen. 

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com