1/1

Gilleleje: Sejlklub-bestyrelse væltet

20. september 2019

Rystelserne fra kanon-salutten ved årets standerhejsning i Gilleleje Sejlklub havde kun lige lagt sig, før uro og bølgegang for alvor ramte klubben, og det førte til mistillid til bestyrelsen og valg af helt ny ledelse.

Den daværende bestyrelse med Peter Christensen i spidsen valgte at udskifte en mangeårig leder i junior-gruppen, Jørgen Nissen, og det vakte voldsomt postyr. En stor kreds af klubmedlemmer fik indkaldt til ekstraordinær generalforsamling. Her blev Christensen og hele hans bestyrelse afsat med 103 stemmer af 124 deltagere. i mødet.

En ny bestyrelse blev valgt med Torben Grøndahl som formand. Den tæller også Gitte Busch Pedersen som næstformand, Steen Birger Aagaard som kasserer og Hans Henrik Jacobsen som sekretær samt Carsten Glem og Jørgen Vidstrup som suppleanter.

Bagtrungen for hele postyret var en meddelelse i forsommeren, da sejlklubbn meddelte, at der var skiftet ud på posten som leder af juniorgruppen.

 

Ønske om mere dynamik

Vi mener, at tiden nu er inde til at skabe mere dynamik i gruppen for at fastholde og videreudvikle ungdomssegmentet i vores klub. Derfor har vi valgt at udnævne Axel Lorentz til ny leder. Axel har i længere tid udvist potentiale som et dynamisk og idérigt medlem. Han er altid gået forrest, når der skulle findes unge til at udføre frivilligt arbejde.

 

Vi tror på, at Axel fremover vil være et godt forbillede for resten af gruppen, og at han sammen med mere garvede sejlere vil kunne skabe nye og spændende tiltag, som vil medvirke til fastholdelse af nuværende juniorer samt tiltrække nye. Lad os samtidig rette en stor tak til Jørgen Nissen for hans mangeårige indsats med vores juniorer.

Ikke ordentligt og anstændigt

Det førte til omgående redaktioner med henvisning til, at det ikke var en ordentlig og anstændig måde at drive en forening på, når den er baseret på frivillig ledelse og arbejdskraft.

En ekstraordinær generalforsamling førte til det markante exit for bestyrelsen, idet 103 medlemmer stemte nej til, at bestyrelsen kunne fortsætte. 19 stemte for, mens to stemte blankt.

Efterfølgende er Jørgen Nissen kommet tilbage som leder af juniorsejladsen.

© 2016 www.gribskovonline.info · Redaktion: Sv. Erik Jacobsen, Ansvarhavende · Telefon 51 92 28 30 · Mail: gribskovonline@yahoo.com